Generalforsamling 2016

Referat af generalforsamling den 21/5 2016 i grundejerforeningen Fjellerup-Kær

Til stede: Ca. 40 medlemmer. Der forelå desuden fuldmagt fra Dyrevænget 3 og Sandvej 13.

1. Valg af dirigent:

Susanne takkede for det store fremmøde og foreslog Flemming Kurdahl som dirigent, hvilket blev vedtaget.

2. Bestyrelsens beretning:

Susanne fremlagde bestyrelsens beretning og sagde bl.a., at året var gået uden store problemer, og at der var afholdt 3 bestyrelsesmøder i årets løb.

Hun takkede kassereren for den store indsats med vedligeholdelse af fællesarealet.

3 hvide vejreflekser på hjørnet til Lyngmøllevej er blevet udskiftet med telefonpæle med refleksbånd, så de ligner pælene på det øvrige område.

Drænet er blevet renset og efterset efter 8 år, hvilket egentlig burde ske hvert andet år, efter en tidligere generalforsamlingsvedtagelse.

Vejene vedligeholdes af Vagn, så de altid er i fin stand. Susanne opfordrede til, at beboere og gæster højst kører 20 km/t på vejene.

Hjemmesiden vedligeholdes fremover af Flemming Kurdahl.

Der har været afholdt Skt. Hans Aften med få fremmødte. Til gengæld var der god tilslutning til strandrensning. Næste strandrensning bliver den 18/6 2016 kl. 9.00. Sommerfesten havde rigtigt godt vejr og blev meget hyggelig, bl.a. takket været festudvalget, bestående af Sussi, Karen, Hanne, Ove, Peter og Jørgen. Næste sommerfest er den 23/7 2016 kl. 13.00, hvor der bliver serveret helstegt pattegris med tilbehør.

Kassereren og formanden har været på kursus i bestyrelsesanvar, i Arbejdernes Landsbank, hvilket var meget lærerigt.

Endelig takkede Susanne bestyrelsen for godt samarbejde.

Ib Vang opfordrede til, at man tager sine cigaretskodder med hjem i skraldespanden. Karl Otto opfordrede til, at man på næste generalforsamling ændrer drænvedligeholdelsen fra 2 års mellemrum til 3 år. De slidte hajtænder ved Strandvænget bør males op. Bestyrelsen kontakter kommunen om det.

Herefter blev beretningen godkendt.

3. Revideret regnskab for det forløbne år:

Karl Otto fremlagde det reviderede regnskab. Der var et overskud på 15.211,72 kr. Den samlede kasse- og bankbeholdning pr. 1/3 2016 er på 73.046,87 kr.

Regnskabet blev godkendt.

4. Forslag til budget og kontingent for det kommende år:

Karl Otto gennemgik budgettet for det kommende år, som indebærer uændret kontingent. Det blev godkendt.

5. Evt. advokatbistand i forbindelse med vandværkets “generelle betingelser” ved ledningsbrud:

Susanne gennemgik problematikken. Det blev foreslået at søge juridisk bistand til at gennemskue betingelserne og de forskellige fagudtryk. Karl Otto foreslog at få entydige regler besluttet på Vandværkets generalforsamling den 2/7 2016. Bestyrelsen indsender derfor forslag herom til Vandværkets geralforsamling, på vores vegne.

Disse forlag blev vedtaget enstemmigt.

6. Opstilling af genbrugscontainere:

Det blev besluttet, at bestyrelsen meddeler Reno Djurs, at de må finde et andet sted end fællesarealet til placering af containerne.

7. Indkomne forslag:

Intet.

8. Direkte valg til bestyrelsen:

Susanne Sørensen blev genvalgt som formand.

Sjerik blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.

Emil og Ib blev valgt som suppleanter til bestyrelsen.

9. Valg af revisor og revisorsuppleant:

Erik B. Laursen blev genvalgt som revisor.

Flemming Kurdahl blev genvalgt som revisorsuppleant.

10. Eventuelt:

Emil og Karl Otto ordner nettet ved indkørslen fra Fælledvej til Th. Andersensvej og Lyngmøllevej.

Susanne opfordrede til at man deltager i sommerfesten den 23/7 2016 kl. 13.00, og festudvalget blev nedsat.

Susanne udtrykte stor tak til Karl Otto for pasning af fællesarealet og hjælp til formandens arbejde.

Næste års generalforsamling finder sted den 27/5 2017.

I 2018 har foreningen 50-års jubilæum, som bør fejres med pomp og pragt. Gode ideer modtages gerne af bestyrelsen.

Referent:

Karen Bosmann, Skovvænget 1

Nyeste kommentarer

10.11 | 10:15

Tak for snakken Arne. :)

09.11 | 15:45

Giv mig lige opkald på tlf. 4063 2894. Mit medlemsnr. er: 61

02.06 | 07:30

Ny adresse: Jeg har fået ny adresse som er JAGTVEJ 63A 8450 HAM...

27.05 | 14:25

Hej Ole, Vi bruger dem som også har Vaffelbageriet, så hør gerne der. :) ...