Årsberetning 2021

 

            BERETNING FOR ÅRENE 2019/2020 OG 2020/2021

 

VEJE OG ANLÆG

Som vanligt er det Vagn, der holder vores veje. Både i 19 og 20 har der været udfordringer med hensyn til store huller som følge af de vejrmæssige forhold. Generelt har Vagn kørt nogle ekstra gange for at holde vejene fri af huller. For at kunne imødegå prisstigninger og de ekstra vedligeholdelsesopgaver på vejene, vil det være hensigtsmæssigt at få Vagn til at lave et tilbud der er tilpasset de nye omstændigheder. Så har Vagn etableret et stykke vej på Lyngmøllevej 8. I den forbindelse foreligger der en regning på ca. 7.000 kr. som er betalt af grundejerforeningens fælleskasse. Det er et engangsbeløb og skal ikke budgetteres fremadrettet. Vejen er aldrig blevet gjort færdig på trods af dens sammenhæng nummermæssigt med det øvrige Lyngmøllevej. Der er ikke udvist rettidigt omhu med hensyn til ledningsnet og stophaner da renovationsbilen havde forårsaget dybe hjulspor i den manglende vej. Vejen er nu fuldt etableret på vejkort hos Norddjurs Kommune, og ejerne af Lyngmøllevej 8 kan nu køre uhindret og sikkert til deres matrikel. Sidst men ikke mindst så kan renovationsbilen køre på etableret vej og derved undgå utilsigtede hændelser omkring ledningsnet og stophaner som vi er forpligtet til at forhindre i forhold til vandværket.

I forbindelse med Vagns vedligeholdelse af vejene i 2021, kan det meddeles at der ikke vil blive vedligeholdt vej på stykket mellem Sandvej og Rugvangen på grund af manglende beskæring af træer og buske hos de implicerede grundejere. Sagen er givet videre til Norddjurs Kommune og de vil forestå det videre arbejde med sagen. Det konstateres at der flere steder i grundejerforeningen mangler vedligehold af rabatter samt beskæring af træer og buske. Såfremt dette ikke bringes i orden indenfor en overskuelig fremtid, skal det videregives til Norddjurs Kommune som herefter foretager de nødvendige handlinger.

Generelt omkring Lyngmøllevej er der stadig uopklarede spørgsmål omkring vedligeholdelsespligten og hvor vejskel hos grundejerne på højre og venstre side egentlig befinder sig. En løsning kunne være at bekoste en landinspektør til at finde de respektive vejskel, så man fremadrettet og en gang for alle, ved hvem der står for vedligeholdelsen.  

Der er rettet henvendelse fra en grundejer omkring stavemåden af de skilte med vejnavnet Th Andersens Vej. Er stavemåden korrekt? Ifølge OIS og tinglysning.dk er den beskrevne stavemåde den som bliver adlydt. Ifølge Norddjurs Kommune er det ikke begrundelse nok til at få udskiftet skiltene, selvom skiltene har forskellige stavemåder. Med hensyn til betaling af vejnavneskilte ved stamveje og sideveje er det kommunen der har pligt til at opsætte og bekoste skiltning. (Dog kun vejnavneskilte)

I forbindelse med en forespørgsel til Norddjurs kommune omkring parkering ved vores veje og de bløde rabatter, er der kommet et svar der giver grundejerforeningen mulighed for at skilte et forbud eller at lave nogle fysiske (ikke påkørselsfarlige) foranstaltninger i rabatten som helt forhindrer at den benyttes til parkering. Begge dele kræver at der søges tilladelse hos kommunen, som er vejmyndighed. Grundejerforeningen skal selv bekoste etablering af tiltagene, såfremt en tilladelse kan gives.

Da skiltningen i vores område er af ældre dato og mangelfuld, vil det være oplagt at lave et oplæg til Norddjurs Kommune, med henblik på godkendelse til ny opdateret skiltning ved alle stamveje. Skiltningen kan eventuelt sammensættes af flere elementer på samme stander så der opnås overskuelighed. Det vil være oplagt at have en skiltning med 20 km sat sammen med levende børn og et parkeringsforbud. Dette bekostes af grundejerforeningen.

Der kommer en tilsynsførende ud fra Norddjurs Kommune og laver vejsyn på Strandvænget mod Klitvej, Sandvej mod Telefonvejen og Lyngmøllevej mod Fælledvej. Grunden til dette er det manglende udsyn ved udkørsel fra vores veje.

Stamvejen fra Klitvej til Sandvej kaldet Strandvænget er under reetablering. Vagn har slået hybenbuskene ned og ind til vejskel i højre side når vi kommer fra Klitvej. Videre forløb er at Vagn skraber ind til vejskel både på højre og venstre side, fjerner de tværgående sveller, samt pælen med 20 km skiltet. Der køres ekstra sand/grus på, så vejen jævnes ud. Inden arbejdet sættes i gang vil det være fint at få Norddjurs Kommune til at komme ud på vejstykket for at tilse at vejskel er overholdt. Bestyrelsen er af den opfattelse at Sandvej 20 stadig har problemer med at jordvolden skrider ud i vej, og at der er plantet udenfor skel. Strandvænget 17 er på plads med vandmålerbrønd. Strandvænget 19 har gjort kraftige indsigelser omkring vejskel. Der er stor utilfredshed med at kampestenene er blevet fjernet uden hendes samtykke og hun vil have dem tilbage, da hun er af den opfattelse at de tilhører hendes matrikel. Har gjort Strandvænget 19 bekendt med at vejskel blev fundet af landinspektøren i 2019 og på grundejerforeningens regning. Hvis kampestenene var hendes ejendom, må det formodes at hun havde fjernet dem ind på egen grund.

FÆLLES AREAL/REKREATIVT OMRÅDE

Vedligeholdelse af fællesareal udføres af Karl Otto foreningens kasserer. Bestyrelsen har lavet en aftale med Karl Otto omkring afregning for græsslåning således at der udbetales 500,00 kr. pr. gang maks. 12. gange i sæson. Dette er en udspringer af at bestyrelsen ikke kan forsvare at betale regninger for reparation af Karl Ottos slåmaskine til et beløb af ca. 4.000 kr. plus 2.500 kr. for at slå græsset og øvrige udgifter til benzin og olie. Der er indhentet priser på græsslåning hos 3 udbydere i Fjellerup, og ud fra disse er der fastsat den nævnte pris. Det er op til generalforsamlingen at vurdere, om det afsatte beløb kan godkendes eller om der ønskes en anden ordning der eventuelt er mere grøn.

Karl Otto har på bestyrelsesmødet den 29. maj 2021 beskrevet, at beplantningen på fællesarealet har det lidt skidt. Ligeledes trænger bænke/borde sættene til vedligeholdelse. Vi talte på et tidspunkt omkring en oprydningsdag på fællesarealet hvor de grundejere der havde tid og lyst kunne bidrage med deres arbejdsindsats og grundejerforeningen kunne være vært med pølser og øl/sodavand. Karl Otto afviste på daværende tidspunkt, men det kan være at tiden passer bedre nu.

DRÆN

I 2020 fik grundejerforeningen tilset alle dræn i området. De er gennemgået for sammenfald, spulet og efterset. Fremadrettet kommer Djurs Kloakservice automatisk i lige år før påske eller når det er frostfrit. Det er ligeledes aftalt med Djurs Kloakservice at de egenhændigt udfører opgaven og har ansvar for at melde tilbage til grundejerforeningen hvis der er brud eller sammenfald i drænene. Ligeledes skal Norddjurs Kommune kontaktes omkring alt der vedrører dræn og deres tilstand. Ved etablering af nye dræn, flytning af dræn samt renovering af samme bruges autoriseret virksomhed der opfylder lovgivning på området og som ordner alt tegning og beskrivelsesarbejde til Norddjurs Kommune som videregiver oplysningerne til digitaliseringsstyrelsen. Alt dette skal der fremadrettet være styr på således at entreprenører og kommunen altid ved hvor rørføring, ledningsnet og elinstallationer befinder sig.

I regnskabet skal der fremadrettet budgetteres med 14.000 kr. hvert andet år. Dette begrundes i at der skal ekstra materiel til opgaven og at vedligeholdelsesopgaverne udføres med udstyr der passer til vores område.

I 2020 er der påsat ekstra brøndring på udvalgte dræn i området. Drænene kan nu ses af alle så påkørsel undgås. Afregning for brøndringe er afregnet i 2021. Ligeledes er der i 2020 flyttet et dræn fra midt vej på Dyrevænget ind i rabat, dette for at undgå vibrationer fra tunge køretøjer og at påkørsel på drændæksel undgås.

 

VAND

Vandur i vandmåler brønd skal skiftes. Vandværket overgår til elektroniske vandure fra Kamstrup og arbejdet påbegyndes i uge 32 dette år. Alle grundejere skal sikre sig at målerbrønden er frit tilgængelig og at de to lukkeanordninger på hver side af vanduret i målerbrønd er funktionsdygtige. Hvis lukkeanordningerne ikke virker, skal de skiftes på grundejers regning og inden isætning af nyt vandur.

Generalforsamling i Vandværket er lørdag den 16. oktober 2021 kl. 09.00 i aktivitetshuset.

MEDLEMSSKAB AF GRUNDEJERFORENINGEN

På bestyrelsesmødet den 29. maj 2021 blev det ført til referat, at kassereren skal sørge for at de tre ubebyggede grunde, skal tilbydes medlemskab af grundejerforeningen, eller betale for vedligeholdelse af veje, dræn, porto og kontorartikler som ikke medlem.

På bestyrelsesmødet den 16. juli 2021 spurgte formanden ind til om de respektive grundejere havde fået en opkrævning fra grundejerforeningen. Kassereren nægtede at opkræve kontingentet, da grundejerne ikke kører bil i området?

 

REGNSKAB

På bestyrelsesmødet blev bestyrelsen gjort bekendt med at vedligeholdelse af veje betales forud for et år ad gangen. En væsentlig information som formanden beder generalforsamlingen om at godkende, da det ikke fremgår af regnskabet.

Formanden beder generalforsamlingen om at godkende udbetaling af honorar for 2015-2016-2017-2019-2020. I alt beløber sig til 2500,00 kr. Formanden har utallige gange gjort opmærksom på at honorar skal udbetales ved generalforsamlingens afslutning. Formanden har ikke kunnet få en begrundelse for den manglende udbetaling gennem årene fra kassereren, derfor denne handling.

 

Kassereren oplyste at vi i Banken d.d. har et indestående på 89.640,92 kr. og at kassebeholdningen er på 1.438,00 kr., det er noteret i referat fra bestyrelsesmødet og hermed også oplyst til generalforsamlingen som aflevering. Kassereren oplyste ligeledes at på grund af en ekstraregning fra Vagn på ekstra sand/grus til vejene og for fjernelse af sten ved Strandvænget til et beløb på 11.687,00 kr. havde givet anledning til at lave et nyt budget for 2020/2021. Det blev fremlagt på bestyrelsesmødet men ikke godkendt.

Som det sidste vil jeg som afgående formand takke for den tillid som er udvist fra generalforsamlingens side. Det har været en oplevelse at lære om hvordan en grundejerforening fungerer og hvor fleksible og behjælpelige Norddjurs Kommune har været til at løse op for problemstillinger vi har haft i vores grundejerforening. Så vil jeg, som formand, rette en tak til de i bestyrelsen, som har kunnet samarbejde og udvise tålmodighed med min måde at arbejde på. Tak for de gode resultater vi har opnået ved fælles hjælp og vi mødes selvfølgelig på vores ture rundt i foreningen eller på stranden til solnedgang.

 

Den 17. juli 2021

Susanne Sørensen

Formand

Grundejerforeningen Fjellerup Kær

Nyeste kommentarer

10.11 | 10:15

Tak for snakken Arne. :)

09.11 | 15:45

Giv mig lige opkald på tlf. 4063 2894. Mit medlemsnr. er: 61

02.06 | 07:30

Ny adresse: Jeg har fået ny adresse som er JAGTVEJ 63A 8450 HAM...

27.05 | 14:25

Hej Ole, Vi bruger dem som også har Vaffelbageriet, så hør gerne der. :) ...